Enhedslisten Odense foreslår demokratisering af kommunens magtfulde Økonomiudvalg

Økonomiudvalget er kommunens centrale udvalg. Mange vigtige beslutninger tages i Økonomiudvalget hen over hovedet på de byrådspartier, som ikke har borgmester- eller rådmandsposter. Det er ikke demokratisk. Enhedslisten foreslår på byrådsmødet 25.3.2020, at Økonomiudvalget skal inkludere repræsentanter fra de byrådspartier, som ikke har en borgmester- eller rådmandspost.

På Enhedslistens initiativ: Forvaltningerne skal få styr på klagesager

Det handler om, hvordan man giver odenseanerne den bedst mulige sagsbehandling. Det er os som byråd, som sætter ambitionerne og rammerne – også de økonomiske rammer – og det er forvaltningerne, som arbejder og forvalter det. Men hvordan evaluerer vi vores praksis? Hvordan finder vi ud af, om vi som minimum gør det godt nok og helst rigtig godt. Af hensyn til borgernes retssikkerhed mener Enhedslisten, at disse omgørelsestal for Odense Kommune er helt uacceptable. Der skal handles. Vi kan og skal gøre det bedre.