Valgtemaer til Kommunalvalg 2025

Enhedslisten Odense: For velfærd, ligestilling, klima og retssikkerhed

Enhedslisten er på din side. Vi arbejder for et Odense, hvor alle kan trives, og hvor fællesskabet skaber håb og muligheder. Når du stemmer Enhedslisten, vælger du et parti, der tør gå egne veje, men også bygger alliancer og skaber resultater. Det har vi allerede vist i byrådet. Vi vil et Odense, hvor kloden beskyttes, og hvor lighed og frihed går hånd i hånd. Din stemme er nøglen til mere velfærd for børn, ældre, mennesker med handicap, udsatte grupper, ledige og lønmodtagere. Sammen kan vi vende ulighed til fællesskab og skabe en grønnere, stærkere fremtid. Vi er din stemme!

Drømmer du om reel forandring for mennesker, byrum, kultur, miljø og klima i Odense, så giv Enhedslisten de afgørende mandater. Vi stemmer for selv den mindste forbedring for dig, din hverdag og vores fælles fremtid og imod selv den mindste forringelse.

Enhedslisten Odense vil i valgkampen arbejde med fire overordnede valgtemaer (valgt på medlemsmøde d. 26. august):

💚 Velfærd for alle
💚 Klima, miljø og biodiversitet
💚 Ligestilling og mangfoldighed
💚 Demokrati og retssikkerhed