Nej til diskriminerende udlejnings-kriterier i Korsløkkeparken

I forsøg på at forhindre, at Odenses Korsløkkeparken havner på regeringens liste for hårde ghettoområder, indfører Odense Kommune en såkaldt ”udvidet kombineret udlejning”. Det blev vedtaget på Social- og Beskæftigelsesudvalget den 9.4.2019. Enhedslisten stemte imod.

Enhedslistens medlem af Beskæftigelses og Socialudvalget Reza Javid kalder de nye udlejningskriterier for diskriminerende: Udvidet kombineret udlejning lyder uskyldigt. Men det er det ikke. Det er en typisk nysprog betegnelse, som dækker over et diskriminerende tiltag, som betyder, at borgere, som af en eller anden grund står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i et område, selv om de er på venteliste og står til at få en bolig. Fra nu af vil dagpengemodtagere (inkl. sygedagpenge), førtidspensionister, borgere i ressourceforløb, borgere på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp blive nægtet bolig i Korsløkkeparken, selv om det er deres tur til at få en bolig. Det kan vi ikke acceptere. Dette tiltag vil oven i købet blive dyrt for kommunen i administration, samt at disse borgere skal henvises en anden bolig, som ikke nødvendigvis findes. Der vil blive tomme lejligheder i Korsløkkeparken, som man ikke må bruge, og der er ingen garanti at metoden virker.

Enhedslisten mener, at vi i stedet for sådanne diskriminerende tiltag skal gå frivillighedens vej og satse ekstra meget på at få borgerne i området i job og uddannelse.

Presseomtale:

Reportage fra Odense ser Rødt

DR-Fyn

Fyens Stiftstidende

DR-P4 ved 03:36:36