Byrådet kan ikke kigge den anden vej, når velfærden til de mest sårbare mennesker er truet

Der er lagt op til nedskæringer for 34 mio. kr. på ældre mennesker, mennesker med handikap og mennesker med psykiske udfordringer. Enhedslisten Odense kan under ingen omstændigheder gå med til denne smertefulde nedslagtning af velfærden. Vi vil hellere dispensere fra budgetprincipperne frem for at være med til at slagte vedfærden.

Enhedslisten Odense foreslår demokratisering af kommunens magtfulde Økonomiudvalg

Økonomiudvalget er kommunens centrale udvalg. Mange vigtige beslutninger tages i Økonomiudvalget hen over hovedet på de byrådspartier, som ikke har borgmester- eller rådmandsposter. Det er ikke demokratisk. Enhedslisten foreslår på byrådsmødet 25.3.2020, at Økonomiudvalget skal inkludere repræsentanter fra de byrådspartier, som ikke har en borgmester- eller rådmandspost.

På Enhedslistens initiativ: Forvaltningerne skal få styr på klagesager

Det handler om, hvordan man giver odenseanerne den bedst mulige sagsbehandling. Det er os som byråd, som sætter ambitionerne og rammerne – også de økonomiske rammer – og det er forvaltningerne, som arbejder og forvalter det. Men hvordan evaluerer vi vores praksis? Hvordan finder vi ud af, om vi som minimum gør det godt nok og helst rigtig godt. Af hensyn til borgernes retssikkerhed mener Enhedslisten, at disse omgørelsestal for Odense Kommune er helt uacceptable. Der skal handles. Vi kan og skal gøre det bedre.

Ekstra ressourcer til inklusion i Odenses folkeskoler

Beslutningen i forligskredsen i aften viser, at Enhedslisten Odense er altid klar til samarbejde med de andre partier, når det handler om at skabe forbedringer. Den viser også, at vi holder, hvad vi lover: når forligsaftalen siger, at børnenes del af skatteprovenuet fra skattestigningen i 2020 (0,1) skal gå til inklusion, så følger Enhedslisten sagen helt til dørs, så pengene går til det formål, vi har lovet borgerne.

Nedrivninger i Odense sat på pause af Enhedslisten

Bølgerne gik højt i Odense byråd onsdag 22.1.2020 fordi Enhedslisten havde brugt sin standsningsret i By- og Kulturudvalget dagen før og havde sat processen mod nedrivning af 1000 hjem i Odense på en kort pause.
Enhedslisten opfordrer interesserede til at møde op på tilhørerpladserne i byrådsalen eller følge debatten på Odense Byråd-TV mandag 27.1.2020 kl. 8.30