Enhedlisten foreslår ny tilgang til virksomhedspraktik i Odense Kommune

Forslaget er på dagsorden for mødet den 9. juni 2020. Enhedslisten ønsker en ny tilgang til virksomhedspraktik efter genåbningen, idet der skal være en målrettet kombination af virksomhedspraktik med ordinære løntimer til borgere i kanten af arbejdsmarkedet.

Baggrund for forslaget

Beskæftigelses- og Socialudvalget har alene i 2019 haft i gennemsnit 2184 borgere i virksomhedspraktik pr. måned med en gennemsnitlig varighed mellem 5,2 til 17,9 uger. (Bilag 1, s. 5) Antallet af praktikker i de forskellige brancher i Odense kommer i alt i 2019 op på 10.591 praktikker, hvilket viser hvor omfattende brugen af virksomhedspraktik er.

Virksomhedspraktik kan under rette omstændigheder være en god måde til at bringe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Den kan hjælpe borgere at få erfaring og netværk og giver virksomheder kendskab til de lediges ressourcer. Men:

A) Brug af virksomhedspraktik har gennem tiden været udsat for kritik fra borgere, politiske partier og faglige organisationer. Især HK har været ud med alvorlig kritik. HK Handel har i flere år gjort opmærksom på misbrug af virksomhedspraktikordningen og har nu klaget til EU-Kommissionen. I HK Handel frygter man, at den nye virkelighed med coronavirus, ustabilitet på arbejdsmarkedet og mange nye ledige kan få virksomheder til i endnu højere grad gøre brug af virksomhedspraktikordningen i stedet for ordinær beskæftigelse. Per Tønnesen, formand i HK Handel udtaler følgende: ”Vi får fortsat henvendelser fra tillidsrepræsentanter i hele landet om udfordringer vedr. brug af virksomhedspraktik. De oplever, at virksompraktikanter i større og større omfang går ind og overtager opgaver, som ellers udføres af deres kollegaer, der er ansat på ordinære vilkår … Der er en meget lav beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik. I stedet oplever vi, at det er normen, at virksomheder i detailbranchen tager gratis arbejdskraft ind og bytter den ud med nye praktikanter, når praktikperioden er løbet ud … Det her har altså ikke noget med beskæftigelsesfremme at gøre. Det her er rendyrket statsstøtte til virksomheder, der i øvrigt giver overskud i milliardklassen”.

Den branche, som har fået flest praktikanter i Odense er netop Engros- og detailhandel med 2798 praktikker i 2019. (Bilag 1, s. 5).

B) At vi kan risikere, at praktikanter kan bruges som gratis arbejdskraft er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er, at virksomhedspraktik har i bedste fald kun ringe effekt ift at få aktivitetsparate ledige i job. I Odense var der i 2019 kun 4,74 % ud af 1520 aktivitetsparate praktikanter som var blevet selvforsørgende 3 måneder efter afsluttet praktik. (Bilag 1, s. 7) Vi kan i øvrigt heller ikke vide med sikkerhed om de pågældende borgere er blevet selvforsørgende pga praktikken. Men den ringe effekt diskvalificerer i sig selv ikke nødvendigvis virksomhedspraktikken som indsats. Man kan argumentere for, at virksomhedspraktik for aktivitetsparate ledige kan have andre positive effekter end umiddelbar selvforsørgelse, men vi ved også, at motivationen for virksomhedspraktik kan ligge på et meget lavt niveau netop pga den lave beskæftigelseseffekt, ikke mindst hvis man har været i flere praktikker uden at opnå beskæftigelse. Det kan føre til ”tillært hjælpeløshed”, som er en tilstand af manglende oplevelse af at være herre i eget liv med fravær af motivation, hvis borgerens anstrengelser og håb på at komme i arbejde efter praktik skuffes gang på gang. BSF nævner netop motivation og oplevelsen af at være herre i eget liv som væsentlige faktorer for et godt praktikforløb: ”Fælles for alle praktikker er det, at motivation og evner for deltagelse er på plads inden der etableres en praktik, og at borger løbende er understøttet i at være herre i eget liv og får forholdt sig til eget arbejdsmarkedsperspektiv undervejs”. (Bilag 1, s. 10)

Formål med forslaget

Enhedslisten ønsker med dette forslag at imødegå udfordringerne i de forhold, som nævnes i ovennævnte punkter A og B og dermed sikre større beskæftigelseseffekt, og større motivation og livskvalitet hos de berørte borgere:

Kombination af virksomhedspraktik med ordinære løntimer har mange fordele bl.a.:

1) Bringer forskellen mellem oplæring og udførelse af ordinære arbejdsopgaver frem i bevidstheden hos praktikstedet.

2) Både borgeren, praktikstedet og jobkonsulenten får større opmærksomhed på hvornår borgeren som resultat af oplæring begynder at udføre ordinære opgaver for virksomheden.

3) Borgeren arbejder motiveret for at lære at løse opgaver for virksomheden, der kan føre til ordinære løntimer og dermed en forbedring af vedkommendes økonomi. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) skriver i inspirationspjecen ”Hvordan opnår borgere i kanten af arbejdsmarkedet ordinære løntimer?”: ”Erfaringerne fra styrelsens projekter viser, at selv få ordinære løntimer kan øge motivationen og troen på arbejde … Ordinære løntimer kan indgå som en del af borgerens plan, hvad enten det er aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ressourceforløbsmodtagere eller andre borgere i kanten af arbejdsmarkedet.” (Bilag 2, s. 4) Star fastslår: ”Det kræver en ny tilgang overfor virksomheden. Jobcentret skal italesætte ordinære løntimer ved første møde med virksomheden … Øget fokus på, om der er konkrete opgaver, som borgeren kan løse og få løn for i få timer … Øget fokus på at opkvalificere borgeren til konkrete jobfunktioner, der kan aflønnes. Virksomheden oplever en motiveret og engageret borger i forløbene”. (Bilag 2, s. 10)

4) Den større motivation, samt ordinære løntimer på borgerens CV vil øge borgerens chancer for at opnå beskæftigelse. I en rapport, som Væksthuset udarbejdede for Odense Kommune i 2017 står bl.a.: ”selv få ordinære løntimer øger udsatte borgeres tro på en fremtid på arbejdsmarkedet. Borgerne føler sig værdifulde på arbejdspladsen, og de får styrket deres oplevelse af, at mestring af arbejdsopgaver på en arbejdsplads kan forenes med mestring af helbred og hverdag. Motivationen styrkes desuden af en reel økonomisk gevinst af deres arbejdsindsats. Derudover er erfaringerne fra den øgede brug af virksomhedspraktikker i ressourceforløb, at der er arbejdspladser, som reelt har små opgaver, de har svært ved at nå at løse i det daglige. Mange arbejdspladser er åbne for at samarbejde med ressourceforløbsborgere om disse opgaver. Når disse to sæt af erfaringer kombineres er tesen, at ordinære timer kan være en ”bro til selvforsørgelse” for borgere i ressourceforløb: Når borgeren via virksomhedspraktik får foden indenfor på en arbejdsplads og dernæst opnår et stigende antal lønnede timer på virksomheden, så er muligheden for fleksjob eller ordinær ansættelse, når ressourceforløbet afsluttes, væsentligt større”. (Bilag 3, s. 3)